Der er blevet ændret en hel del siden først kampdag. Ottetimers arbejdsdag i Danmark, den første lov om lønnet ferie, løn under sygdom og den fem dage lange arbejdsuge er blevet indført.
I dag er det de færreste arbejdere der går sultne i seng, og farlige arbejdsforhold er langt fra hverdagen på de fleste danske arbejdspladser. Kampene i parkerne er blevet udskiftet med fadøl, højt humør og en fejring af alt det, arbejderne har opnået på 129 år.
Silas Petersen studerer statskundskab på Syddansk Universitet. Han er ikke mødt op til arbejdernes internationale kampdag for at kæmpe, men snare for at solidarisere sig med de mange arbejdere.
- Jeg kæmper ikke for mine egne rettigheder i dag. Det er ikke min kamp. Jeg kan vist godt tillade mig at sige, at jeg er i gang med en akademiskuddannelse. Derfor ser jeg det ikke helt som min kamp, siger Silas Petersen.
Silas Petersen sidder med sin medstuderende på en bænk i Kongens Have i Odense. Velforsynet med hjemmebragte øl og whisky er de klar på 1. maj.
- Senere skal vi bare være stive. Whiskyen kommer vi til at dele ud af til alle. Det er en gammel arbejder-tradition, siger Silas Petersen.
Til dem der ikke har medbragte øl, står ølvognene klar på i Kongens Have. Julie Weisborg fra fodboldklubben B1913 er en af de frivillige, der bruger sin onsdag på at sænke fadøl i en af ølvognene til de tørstende.
- Det går virkelig hurtigt. Vi har solgt det der svarer til fem fustager, og der er 25 liter i én fustage. Nu håber jeg ikke, vi løber tør. Klokken er kun 12.30.
En af de personer som senere kommer til at besøge ølvognen, er Ida Skov. Hun studerer til ingeniør i robotteknologi på Syddansk Universitet, og hun mener ikke, at hun kan kategoriseres som en arbejder.
- Jeg falder nok ikke under den gruppe, som vil være opslidt når de er 70 år gamle, siger Ida Skov og fortsætter, jeg er ikke det man typisk vil kendetegne som en arbejder.
Men selvom Ida Skov ikke ser sig selv som en klassisk arbejder, vil hun stadig give ølvognen et besøg.
- Der kommer nok et par øl ind i løbet af dagen, siger Ida Skov og griner.