Beredskabsstyrelsen ved ikke, hvilke borgere, der ikke kan høre sirenen

Sirenerne dækker ikke alle tyndtbefolkede områder. Men beredskabsstyrelsen ved ikke, hvem det er, der ikke kan høre sirenerne, og de har heller ingen konkret plan for, hvordan de så skal alarmere dem i en skarp situation.

Af Rasmus Mørck Lange
Udgivet 01/05/19 17:24

       

Når sirenerne hyler, som de gjorde under testen i formiddag, har beredskabsstyrelsen ikke et præcist overblik over, hvilke borgere, der ikke kan høre sirenen. Beredskabsstyrelsen ved, at der er nogle tyndtbefolkede områder, hvor sirenerne ikke når ud, men de ved ikke præcist, hvilke områder, og hvor mange borgere, det gælder.

- Det kan der være mange årsager til. Det kan være noget med vindretningen, der gør, at man kan høre det i et område det ene år, hvor vinden går i en retning, og i et andet område et år, hvor vinden går den anden vej, siger Christian Anker-Møller, der er kommunikationsrådgiver i Beredskabsstyrelsen.

Sirenen er kun en af flere varslinger, der skal sikre, at borgerne bliver opmærksomme på, at der for eksempel er farlig røgudvikling i et område, så folk skal holde sig inden døre. Beredskabsstyrelsen vil også oplyse folk via sociale medier, og public-service medierne TV2 og Danmarks Radio skal sende beredskabsmeddelelser ud. Derudover kan det være nødvendigt, at politiet tager ud og banker på folks døre eller patruljerer i områder med en sirene monteret på patruljebilen. Hos Beredskabsstyrelsen har man dog ingen konkret plan for, hvordan man kommer i kontakt med de borgere i en krisesituation.

- Det er noget, man tager fra situation til situation. Har vi en formodning om, at der er folk i et område, der ikke kan høre sirenen i en farlig situation, må vi se på, om vi skal bruge nogle af de andre muligheder, vi har, siger Christian Anker-Møller.

Ikke planer om at optimere sirene-systemet

Under sirenetesten onsdag formiddag kunne Beredskabsstyrelsen konstatere, at en af sirenerne i Kerteminde ikke fungerede. Og på trods af at sirenerne ikke når ud til alle danskere, er der ingen planer om at lave sirenesystemet om.  

- Vi bruger sirenerne en håndfuld gange om året på landsplan, hvor man typisk tænder for en ad gangen. Det er ud af de i alt cirka 1000 sirener, der er på landsplan. Vi bruger dem så sjældent, at det ville være et ekstremt dyrt tiltag, hvor man ikke får særlig meget effekt for de penge, man investerer, siger Christian Anker-Møller.

I sidste ende er det dog politikerne, der har ansvaret for, hvor mange penge, der skal bruges på beredskabet.

- Det er politikerne, der bestemmer, hvad vi skal og ikke skal bruge vores penge på. Man må afveje, hvad koster det, og hvad får vi ud af det som samfund. Vi prioriterer at bruge de resurser, der er afsat, siger Christian Anker-Møller

Fotoreportage: Ørbæk efter voldsomt skybrud

Fritidsarbejde betaler sig på længere sigt

Is skal forhindre for tidlige fødsler

Hashsalg på Svendborg Havn går ud over byens skatere

Det betaler sig at arbejde som ung

Er KOL forskellig fra demens og sklerose?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 30/04/21.

Historien består af 2.740 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/05/19 17:24.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Rasmus Mørck Lange

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.