Det nærmer sig frokosttid på Skibhusvej i Odense. Himlen brøler, og regnen strækker sig så langt, øjet kan se. Gulvet hos Kineone Tattoo er så skinnende glat, at det nærmest ser vådt ud, og Miki beder mig uden at kigge op om lige at stille skoene i indgangen.
”Vi tatoverer noget religiøst. Noget med en munk der giver en præst et blowjob”
Her dufter rent, nærmest sprittet, og en radioavis fylder lydrummet, blandet med den summende lyd af en nål der rammer hud. På væggen hænger en kalender med billeder af Miki, hans kone og hans to døtre.
Sådan havde her nok ikke set ud for bare ti år siden, men i dag er det næsten lige så normal at have tatoveringer som ikke at have dem.
