Talelærer vil genoplive dansk dialekt i film

Filmverdenen har brug for en hjertestarter, når det kommer til de danske dialekter. Talelærer ved Den Danske Scenekunstskole, Nini Matessi Schou, giver stød til branchen, når hun næste år udgiver en spritny metodebog til undervisning i dialekttilegnelse.

Af Camilla Lindberg
Udgivet 29/11/19 10:30 og senest opdateret 29/11/19 10:32

       

I biografen disse dage hitter en film, som går stik modsat de gængse danske blockbusters. Filmen hedder Onkel, og den fortæller en historie fra Sønderjylland, hvor alle skuespillere er castet i en radius af 15 km – blot for at sikre det sønderjyske tungemål. Det har sat fokus på værdien af dialekter i en tid, hvor de længe har været døde og begravet – i hvert fald i dansk film.

Talelærer ved Den Danske Scenekunstskole, Nini Matessi Schou, har dog fundet skovl og spade frem. Som sidegesjæft er hun nemlig i gang med at udvikle en ny metodik, som andre kan bruge til undervisning i dialekter. Hun mener, at vores sproglige forskelligheder er et vigtigt værktøj til at styrke filmoplevelsen.

- Film skal vi kunne spejle os i eller rejse ind i nye, ukendte følelser og situationer med. Med film kan vi forstå eller undres over andre, og få en ny historie fortalt eller genkende noget allerede oplevet. Og her kommer oplevelsen tættere på os, hvis vi hører vores egen dialekt repræsenteret i ny og næ, fortæller Nini og fortsætter

- Men det er ikke kun en til en, at vi trænger til at høre dialekter. Det er også selve det at få fortalt en historie fra eksempelvis Bornholm, hvor man får hele oplevelsen med, når historien fortælles i det sprog, der leves på.

Denne teori bekræfter filmen Onkel, da især dialekten spiller en stor rolle i at fange den lokale charme og sindige jyske humor. Her ville forståelsen af samfundet og karakterernes identitet være fortabt uden brug af det sønderjyske sprog.

Læs vores anmeldelse af Onkel her.

Hvor forsvandt alle dialekterne hen?
Det spørgsmål stiller nogen måske sig selv, men den kendte sprogforsker Michael Ejstrup har slået fast i flere medier, at de danske dialekter lever i bedste velgående.

Derfor kan man fristes til at undre sig over, hvorfor nogle danske film, som efter sigende udspiller sig i Jylland, på Fyn eller Lolland, har karakterer, der lyder, som var de opvokset i en patriciervilla på Frederiksberg? Det har Nini Matessi Schou måske et svar på.

- Vi har ikke haft en stærk tradition for at dyrke dialekterne indenfor skuespil, som f.eks. England har. Og hvis man ikke føler sig godt trænet, kan det hurtigt føles som en maske og ikke autentisk at spille på en dialekt. Samtidig har man også villet beskytte skuespillerne fra seerstorme med klager over en dialekt, som måske ikke sad helt i skabet. Derudover er det også et spørgsmål om tid og økonomi på produktionerne.

Hun mener dog, at vinden langsomt er ved at vende, og i sit professionelle virke mærker hun især, hvordan flere skuespillere opsøger dialektarbejde, og at flere filmproduktioner begynder at se værdien i det.

Film kan flytte fordomme
Sprogforsker Michael Ejstrup gør i sin bog ”Vælg dit sprog – tal ordentligt” opmærksom på, at vi er sproglige kamæleoner, så på trods af at mange kan tale en dialekt, gør vi det ofte kun i rum, hvor vi føler os trygge. Det er for at undgå de fordomme, der for mange ligger bag – for eksempel at man er uintelligent. Det kan film og tv-branchen også være med til at sætte en stopper for, påpeger Nini.

- En fordel ved at få flere dialekter i film er selvfølgelig også, at jo mere vi hører andre dialekter end vores egen, desto mere rummer vi dem, og på den måde bidrager vi til bevarelsen af de danske dialekter. For rummer vi dem mere, tør vi tale dem mere, fortæller hun.

I december 2020 udkommer Ninis metodebog til dialektundervisning. Så mon ikke vi i det nye årti kan forvente flere film på syngende fynsk eller drævende vestjysk, hvis blot vi er sinne mæ æ vinne?

Top-10: Film baseret på virkelige hændelser

- Der er behov for kvalitet og et samlingspunkt i en lynhurtig verden

Med i mørket: Onkel og Kris i sønderjysk symbiose ⭐⭐⭐⭐

Spyt, sæd og afføring i biografsalen

Frivillige hænder skaber kultur med Kerteminde Kino

Vidste du, at..

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 28/11/21.

Historien består af 3.844 tegn. Historien blev sidst gemt den 29/11/19 10:32.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Camilla Lindberg

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.