Vi har spurgt danskerne: ”Hekse er ikke bare simsalabim”

Ond magi og ulykke var to ting, man forbandt hekse med for mange år siden. I dag har religionen genskabt sig, og hekse er ikke længere bare dem, man brændte på bålet.

Af Andreas Gram Friedrichsen, Caroline Ge-Ge Keller
Udgivet 26/11/20 17:29 og senest opdateret 02/12/20 10:16

       

Hekse har længe været en del af det danske samfund. Indtil 1693 brændte vi kvinder og mænd for at være hekse og udøve magi med onde intentioner. Det er også den viden, som mange i dag har om hekse.


“Min viden er meget begrænset, jeg ved ikke andet, end at de blev brændt på bålet,” fortæller Malou Bach på 22 år.


Og hun er ikke alene om ikke at kende så meget til hekse i dag. Hekseringen har spurgt 242 danskere, om de vidste, at der findes praktiserende hekse i Danmark. Knap 51% har svaret nej til dette. Af disse har to ud af tre yderligere svaret, at de er overraskede over den aktive heksepraksis.


Også den brede opfattelse af hekse har ændret sig markant i årenes løb. I dag jagter vi ikke kvinder med høtyve og kræver dem smidt på bålet for en fejlagtig kur eller spådom. I dag rummer begrebet ‘heks’ også en naturreligion, hvor heksen forbinder sig med naturen, sanker urter og blander olier med religionsfriheden som sikker hjemmel - langt fra lægeløfter og supersygehuse.


“Det er en religion, der i moderne tid har transformeret og genskabt sig”, siger Rene Dybdal Pedersen, tidligere religionsforsker ved Aarhus Universitet. Han har undersøgt nyreligiøse grupper herunder heksefænomenet. Han fortæller, at den moderne heksetro blev bragt til Danmark i 70’erne af heksen Dannie Druehyld.

Se Dannie Druehyld fortælle, hvordan man kommer med spådomme ved hjælp af æggehvider i vinglas.


Genskabelsen af heksereligionen oplever man også, når man spørger danskerne om begrebet ‘heks’. Kate Hørdal på 67 år forbinder nemlig ikke kun hekse med de tidligere heksebrændinger.


“Det behøver ikke være en dårlig ting,” siger hun. Hendes datter, Camilla Hørdal på 26 år, er enig. 


“Jeg synes ikke nødvendigvis, at hekse er forbundet med magi, en tryllestav og simsalabim. Der er rigtig mange, som gør sig i naturhealing. Så når jeg forestiller mig en heks, er det dét, jeg går over i,” fortæller hun.

F.H.: Camilla Hørdal, Kate Hørdal, Malou Bach Sønderby og Rikke Schrøder. Foto: Andreas Gram Friedrichsen

En svingende tendens i samfundet

Der findes ikke konkrete tal på, hvor mange hekse der egentlig findes i Danmark. I 2010 anslog Rene Dybdal Pedersen, at der var tale om ca. 4.000. Et par år senere pegede andre undersøgelser på cirka 500. Usikkerheden og ændringerne i antallet kan delvist have noget at gøre med, at heksereligionen er en nichereligion, som periodetypiske tendenser har lagt kimen til. Fx var den nye bølge af hekseri i 10’erne en reaktion på internationale film og serier om hekse, forklarer Rene Dybdal Pedersen.


Selvom Rene ikke beskæftiger sig videnskabeligt med hekseri i dag, er han ret overbevist om, at tendensen er faldende. Han peger på, at de seneste års fokus på økologi, klima og miljø måske har flyttet orienteringen.


At være heks i Danmark er i hvert fald noget helt andet i dag end for 350 år siden. Hekse lever som en fredelig del af samfundet og praktiserer religionen på mange forskellige måder. Hvem ved - måske kender du selv en heks?

 

Om undersøgelsen

Hekseringen har spurgt 242 danskere, om deres kendskab til hekse i Danmark. Af disse har 119 (49,2%) svaret, at de vidste, at der er praktiserende hekse i Danmark, mens de resterende 123 (50,8%) ikke gjorde. Af dem som ikke kendte til praktiserende hekse i Danmark, har 78 svaret, at det overrasker dem. Undersøgelsen er foretaget gennem et spørgeskema, som er blevet delt på Facebook i flere forskellige grupper og gennem flere forskellige profiler. Hekseringen har stræbt efter at skabe så repræsentativ en gruppe som muligt.

Kærlighed og magi: Charlie laver besværgelser

“Enhver irriterende kvinde kan være en heks”

Problemet med mennesker i 1600-tallet er, at de ikke skrev sms’er til hinanden

Bella og Nana dyrker et magisk frirum for fiktive hekse

Tre myter om den danske heksejagt

Heksejagt minder os om faren ved kollektiv frygt

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 26/11/22.

Historien består af 3.770 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/12/20 10:16.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Andreas Gram Friedrichsen, Caroline Ge-Ge Keller

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.