Vilde dyr er dine nye naboer

Storbyens urbane rammer tiltrækker i stigende grad det vilde dyreliv overalt i verden i disse år. Bynatur er ikke længere kun uglamourøse vildduer. Senest har grævlinge taget ophold i tætbefolkede danske forstæder.

Af Simon Clemmensen Møller
Udgivet 01/12/20 14:03 og senest opdateret 01/12/20 14:04

       

En håndfuld kilometer fra Rådhuspladsen i København gnasker et råvildt æbler i sig fra et æbletræ i Brønshøj. En grævling sjosker samtidig rundt i et privat blomsterbed i Vanløse på udkig efter snegle. Et højst usædvanligt syn engang - men ikke længere.

De seneste to årtier er vilde dyrearter som grævlingen, råvildtet og flagermusen flyttet ind i byens grønne områder. Det viser ny forskning, som seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredsningsforening Bo Håkansson har bidraget til.

»Storbyen er et naturligt, nyt habitat for de vilde dyr. De trives ligefrem i byens rammer og blandt os mennesker. Herinde gør vi dem jo ikke noget ondt,« siger han.

Skraldespande er nemmere end jagt

Sammen med en international forskergruppe undersøger Bo Håkansson de vilde dyrs indtog i urbane områder verden over. Ifølge forskningen lokkes dyrene ud af skoven, fordi føden er langt nemmere at få tænderne i inde i byen:

»De vilde dyr gavner af vi menneskers overflod af madvarer. Bugnende skraldespande bag supermarkeder og på gaderne fungerer som spisekammer for vilde dyr på de sene timer af døgnet. Dyrene slipper for at skulle jage forgæves i den vilde natur,« siger Bo Håkansson og påpeger, at den omfattende byudvikling desuden æder den skarpe opdeling mellem by og vilde områder.

Nyd den vilde natur, men tag forbehold

I New York og London har lokale set ulve på tagrykken af deres ejendomme, mens det i Danmark er især grævlinge og råvildt, som besøger danskernes hjem. Ifølge Bo Håkansson bør danskerne glæde sig over muligheden for at se vilde dyr i vores dagligdag, men være opmærksom på dyrenes ve og vel:

»Forskning viser, at vi i takt med stigende urbanisering mister vores forbindelse til naturen. Så et møde med et vildt dyr kan gøre os godt og inspirere. Men det er også vores pligt at passe på med, hvad vi smider i skraldespanden, ligesom vi skal holde afstand til dyrene, hvis vi møder dem i baghaven,«, siger Bo Håkansson og kommer et råd til danskere, som gerne vil se et vildt dyr i byen:

»Læg en gulerod eller et æble ud i en fjern afkrog af haven, og installere et vildtkamera. Mit gæt er, at en ræv eller pindsvin kommer først, men man kan jo være heldig, at en grævling kommer forbi,« afslutter han.

Fra asfalt til asketræer – naturen rykker ind i byerne

Danmarks vejr: Top/Bund 3

Fra frisk luft til frirum: Parkernes historie

Kok og forfatter Nicolai Tram: Bålmad ligger i vores DNA

Naturelskerens yndlings-apps

I skovens dybe stille summen – en aften på Amarminoen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/12/22.

Historien består af 2.462 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/12/20 14:04.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Simon Clemmensen Møller

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.