Fra asfalt til asketræer – naturen rykker ind i byerne

Bynære skove og parker er blevet stadigt mere prioriteret i landets kommuner, og danskerne har generelt fået kortere til naturen. Nu har byrådet i Høje-Taastrup Kommune vedtaget et forslag om, at borgerne i kommunens byer maksimalt må have en kilometer til bynær natur.

Af Rasmus Müller
Udgivet 05/12/20 17:20

       

Forestil dig at gå direkte ud af dit forstadshjem og ind i naturskønne omgivelser. Den grå asfalt og den grå beton, der indenfor gåafstand forvandles til græs og træer. Det er visionen for vestegnskommunen Høje-Taastrup, når byrådets plan er ført ud i livet.

”Forslaget er en garanti om, at vi som byråd vil sikre, at der er grøn natur eller grønne områder, tæt på alle i kommunen. Fordi det har en særskilt værdi for rigtigt mange”, siger Steffen Mølgaard Jensen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Høje-Taastrup Kommune.


En trend der skaber værdi

Forslaget ligger i forlængelse af en trend de seneste år, hvor en lang række kommuner har haft fokus på at bringe naturen tættere på borgerne. Også på statsligt niveau er der gjort en indsats for at bringe naturen ind til byen. Mellem 2008 og 2018 blev der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet etableret 3.000 hektar statslig skov tæt på byerne, hvilket svarer til over 4000 fodboldbaner.

Ifølge Steffen Mølgaard Jensen, er den bynære natur med til at give den enkelte livsværdi.

”Hvis man går tur med barnevognen, løber en tur eller bare godt vil koble lidt af, så skal der være et sted, man kan sætte sig eller slå vejen forbi. Jeg tror det gør en masse, også for mig selv”.

Det Nationale Center for Skov og Landskab ved Københavns Universitet udgav i 2005 en undersøgelse, der blandt andet viste, at natur og grønne områder har en positiv indvirkning på stress. Undersøgelsen viste også at det var vigtigt for over 90 % af de adspurgte, at de grønne områder lå tæt på deres bopæl.


Dyr er dine nye naboer

Det øgede fokus på bynær natur har også vist sig at have en positiv indflydelse på dyrelivet tæt på byerne. Projekt Biodiversitet Nu, et forskningsprojekt foretaget af Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, viser en markant stigning i dyre- og plantearter i parker, haver og bynære skove. Brune frøer, flagermus og egern er bare nogle af de dyr, der er observeret langt oftere end tidligere, hvilket ifølge professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, kan tilskrives den øgede vilje til at indrette grønne områder i kommunerne.

Steffen Mølgaard Jensen forklarer at Høje-Taastrup Kommune ikke specifikt har kigget mod forskning i dyreliv og bynær natur i forbindelse med deres forslag, men at det bestemt har en værdi. ”Jeg tror det er vigtigt at sikre en sammenhæng i de her områder, for det er også vigtigt for dyrelivet. Det er klart når vi laver en visionsplan for vores natur, skal det ikke alt sammen være trimmet natur som parker, det må også godt være vild, utrimmet natur, til gavn for insekter og lignende. Men specifikt som vi har kigget til forskning, har det ikke været den dominerende drivkraft. Det har været et ønske om i særdeleshed at bevare nogle grønne områder, og det er jo godt både for menneskene og for dyrene”, siger han.

Det næste skridt for forstadskommunen er at udpege de områder, der skal sikre at naturen er inden for en kilometer af alle. Tidligere havde kommunens forvaltning lagt op til at kigge på 20 områder i kommunen, men ifølge Steffen Mølgaard Jensen, er det ikke nok til at opfylde målsætningen. Derfor vil byrådet tage en drøftelse om hvilke områder der skal indlemmes i projektet og hvilke der allerede opfylder kriterierne. ”Jeg tænker egentlig at det er noget vi kommer til at arbejde med over de næste par år. Så jeg ser det her som den retning vi nu engang sætter for bynær natur i Høje-Taastrup”, slutter Steffen Mølgaard Jensen.

Danmarks vejr: Top/Bund 3

Vilde dyr er dine nye naboer

Fra frisk luft til frirum: Parkernes historie

Kok og forfatter Nicolai Tram: Bålmad ligger i vores DNA

Naturelskerens yndlings-apps

I skovens dybe stille summen – en aften på Amarminoen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 05/12/22.

Historien består af 3.817 tegn. Historien blev sidst gemt den 05/12/20 17:20.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Rasmus Müller

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.