Ildfuglen danser virkeligheden sort og hvid

Dansk Danseteater har lavet en moderne danseforestilling, der er stærk, forførende og smuk. Men i fortolkningen af den gamle historie om det onde og det gode, glemmer de at fortolke den virkelighed, vi rent faktisk lever i.

Af Astrid Skov, 01/04/16 07:22

       

 

Kender du historien om ildfuglen? Det er fortællingen om den unge, ædle prins, der møder den mystiske ildfugl i skoven. Han redder ildfuglen fra døden og får som en tak en magisk fjer. På sin videre færd møder prinsen en række, smukke unge prinsesser, der er taget til fange af en ond troldmand og hans grumme undersåtter. I kampen mod troldmanden bruger prinsen den magiske fjer, og ildfuglen dukker op og tvinger troldmanden og hans kumpaner til at danse, til de falder om. Han bliver gift med den smukkeste af prinsesserne, og alting ender lykkeligt.

Den klassiske ballet Ildfuglen bygger på et gammelt russisk folkeeventyr, men der er ikke meget russisk folklore over Dansk Danseteaters version af den klassiske historie. Som en anden Rihanna bevæger Ildfuglen, danset af Maxim McGosh, sig over gulvet med ulmende blik og provokerende attitude. Hun er en bad ass bitch i læderbusker, blottet maveskind, nittebælte og blå indianerfjer i de lange fletninger. Den unge prins er som en knitrende fresh Justin Timberlake i flagrende hvide gevandter. Den onde troldmand er stor, solid og klædt i sort, løst draperet stof, der ligner noget fra Kanye Wests nye kollektion. Med imponerende muskelkraft og præcision danser de historien frem for publikum, mens den visuelle baggrund skifter mellem ulmende tordenskyer og mørke skovstammer. Der er, rent æstetisk, ikke langt fra scenogafien på Store Scene denne aften til de musikvideoer af Rihanna og Beyonce, som du ser på Youtube.

 

 

Dansk Danseteater er den største teatertrup i Danmark, der laver moderne dans. Og hvad er moderne dans, tænker du? Det ligner nok ikke det, du har gang i på A-bar om lørdagen, i hvert fald.  I Ildfuglen bevæger de stærke dansere sig dyrisk og elegant på samme tid. Det er en blanding af ballet og improvisation, og det er både sensuelt, rørende og imponerende. Og så er det moderne dans’ fineste opgave at nyfortolke de gamle historier, og gøre dem relevante i den verden, vi kender nu.

I Ildfuglen prøver Dansk Danseteater at gøre forestillingen tidssvarende ved at ændre lidt på historien og på karakterens udtryk. Ildfuglen er en rå punkpige, prinsen er ikke en prins, men en frihedskæmper, troldmanden er en tyran, og prinsesserne er de undertrykte borgere. På den måde peger Dansk Danseteater på nogle åbenlyse paralleller i virkeligheden. Tænk på Mellemøstens diktaturer, tænk på den russiske stats undertrykkelse af ytringsfrihed, osv., osv.

 

 

Du har hørt historien til døde. Det gode mod det onde. Den historie vil Dansk Danseteater gerne nyfortolke. Men er det nyfortolkning at holde fast i en gammeldags, banal virkelighedsforestilling, hvor verden er sort og hvid? Ond og god? Det er måske sådan, det er nemmest at se virkeligheden, men det er ikke sådan, virkeligheden er. Måske kunne Dansk Danseteater have været endnu mere modige, og tænkt: Hvad hvis troldmanden også er et menneske? Hvad hvis prinsen også havde egotiske motiver? Og hvorfor i alverden vælger prinsen den totalt uinteressante, hjælpeløse prinsesse, når han kunne få en hardcore powerwoman, der som den eneste faktisk kan slå den onde tyran i gulvet med et knock-out?

Inspireret af Stig Larsons Lisbeth Salander, og sikkert også af andre stærke kvindekarakterer, er Ildfuglen langt den mest interessante karakter i stykket. Hun er stærk, cool, selvopofrende og provokerende. De andre dansere gør også en flot figur, og musikken af den gamle, russiske komponist Ivan Stravinskij er stemningsmættet og forførende. Men man kunne håbe på, at den kreative leder, Tim Rusthon, næste gang vil kræve lidt mere af sig selv og dansen, og forholde sig mere nuanceret til den virkelighed, vi lever i.

 

Hvad: Den klassiske ballet Ildfuglen i nye, moderne danseklæder
Hvor: Odense Teater, Store Scene. Spiller d. 31. marts og d. 1. april. Det varer ca. 45 minutter.
Koreografi af Tim Rushton & Jason Nelson i samarbejde med Dansk Danseteaters dansere.
Musik af Igor Stravinskij.
Scenografi af Johan Kølkjær.
Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere. 

 

Foto: Søren Meisner

 

Ny kampagne kæmper for unisex-toiletter

HØR: 2fem-overblikket: Politimangel, Peter Pedal og fejlmedicinring

”Det er top fedt at være vinterbader”

Røverhistorier fra natten

5 ting du kan lave i weekenden


Aorta   //  At miste et barn   //  Atlas Magasinet   //  Bold.dk   //  Brie   //  CM 2016   //  Dansk Metal   //  Don't Do Study Drugs   //  Døgnaktøren   //  Døgnet   //  Fakta 2fem   //  Finansnyt   //  Folkeren   //  Folkeskolen.dk   //  Foreningen FISKEN   //  Globus Magasin   //  IBYEN   //  Ingentinget   //  Kendiskoma   //  Landbrugsavisen (Fyn og Jylland)   //  LandbrugsAvisen Sjælland   //  Magasinet Finans   //  Mediejournalen   //  MOMENTUM   //  Momentum   //  O'ense   //  TecTalk   //  Tænk - Julespecial   //  Videnskab.dk   //  Ældre Sagen   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.