Overblik: Parlør til kommunalvalget på tre minutter

Bliv klædt ordentligt på til kommunalvalget, når vi gennemgår de vigtigste processer og termer.

Af Martin Bahn, Murat Tamer
Udgivet 20/11/17 13:58

       

Hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november, udskrives der kommunalvalg. Her skal landets vælgere stemme på de kandidater, som skal sidde i kommunalbestyrelsen i den efterfølgende valgperiode.

Alle, der på valgdagen er fyldt 18 år og derudover enten er statsborger i et EU-medlemsland, har dansk, norsk eller islandsk statsborgerskab, eller har haft fast bopæl i Danmark i minimum tre år, kan stemme til kommunalvalg. Det betyder, at udlændinge, der ellers ikke har stemmeret ved folketingsvalg, kan have stemmeret til kommunalvalg. Dansk statsborgerskab er heller ikke en forudsætning for at kunne stille op som byrådskandidat: den, der har valgret, er også valgbar.

Efter valget skal partierne blive enige om et politisk samarbejde. De første partier, der får dannet et flertal "vinder" valget. Denne proces hedder konstitueringen. 

Hvad er konstituering?

Konstitueringen er grundlaget for, hvem det er, der skal sidde i kommunalbestyrelsen over den kommende, fireårige valgperiode. Konstitueringen er således den aftale, der bliver indgået mellem de forskellige partier og lister. Det besluttes også, hvem der skal have hvilke poster og ansvarsområder - herunder borgmesterposten. 

Selve konstitueringen starter på valgnatten, en nat der også er kendt som ”De lange knives nat”, grundet tidligere løftebrud og underhåndsaftaler.

Hvad betyder valgforbund?

Ved kommunal- og regionalvalget har partierne/listerne mulighed for at indgå et teknisk samarbejde, også kaldet et ’valgforbund’.

Kandidatlister, der ikke har samme bogstavsbetegnelse, f.eks. ’A’ og ’B’, har altså mulighed for at støtte hinanden ved at indgå i et valgforbund sammen. Et valgforbund med to eller flere partier vil herefter betragtes som én samlet liste og kan derfor i visse tilfælde maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i det pågældende valgforbund.

I mange tilfælde vil de borgerlige partier typisk indgå i et valgforbund, mens røde partier indgår i andre. Det er dog ikke unormalt, at partierne/listerne indgår i lokale valgforbund, der ville være mere usandsynlige ved et folketingsvalg.

Et valgforbund skal anmeldes til valgbestyrelsens formand senest 43 dage før valget.

Sideordnet opstilling vs. partiliste

Sideordnet opstilling er den mest almindelige i Danmark. Denne opstilling indebærer, at byrådskandidaterne bliver valgt ind efter antal personlige stemmer. Den giver derfor også vælgerne størst mulighed for at påvirke, hvem der bliver valgt ind. En byrådskandidat langt nede på listen har nemlig mulighed for at blive stemt ind.

På den anden side er der partiliste, som indebærer at byrådskandidaterne opstiller i en prioriteret rækkefølge. Kandidaterne øverst på listen får således pladsen først. Det er i teorien muligt at blive valgt ind på partiliste som en kandidat langt nede på listen, men det vil kræve et meget stort antal personlige stemmer.

Matematikken bag mandatfordelingen

Ved kommunalvalg er det D'Hondts metode, som fordeler mandaterne. Nedenstående tabel er et eksempel på en fordeling af 20 mandater (de 20 tal, der er markeret med rød). Partiets samlede stemmer i den enkelte kommune divideres med 1, 2, 3, 4, 5 osv. Mandaterne går til de partier med det højeste tal (også de, der er markeret med rød). Første mandat til A for 30.991 stemmer, andet mandat til V for 24.992 stemmer og så fremdeles. Når alle mandaterne er tildelt, er det muligt at finde frem til det minimum antal stemmer, der er nødvendige for et mandat. I nedenstående eksempel er det minimum 4.427 stemmer.

D'Hondts metode favoriserer ofte de større partier grundet beregningsmetoden. Det har medført, at DF, EL og SF tidligere i år fremsatte et lovforslag. Partierne pålagde regeringen at tage største brøks metode i brug i stedet for D'Hondts metode. 

Foto: Colourbox

Dansk Folkepartis nederlag: Går tilbage i seks af syv kommuner

Dur ikke, væk! – Søvndal smidt på porten

Fynsk mavepuster til blå blok

Færre blanke stemmer på Fyn

Valgdeltagelsen på Fyn lander på 73,5 procent

RADIO: Hva' nu? Valgresultaterne sættes i perspektiv

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 20/11/19.

Historien blev sidst gemt den 20/11/17 13:58.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Martin Bahn, Murat Tamer

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.