Danmarks finansminister er sikker på Venstre-borgmester i Middelfart

Skal man tro Kristian Jensen, bliver Regitze Tilma (V) Middelfarts nye borgmester. Spidskandidaten selv er tøvende, mens udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, håber det bedste for sit parti

Af Jacob Andersen, Søren Grinderslev Jeppesen, 20/11/17 18:50

       

I går havde Venstres lokale vælgerforening i Middelfart kommune inviteret finansministeren Kristian Jensen til Brenderup Højskole. Her lagde finansministeren ikke fingrene imellem, da han blev spurgt, hvorvidt Middelfarts borgmester efter valget er fra Venstre.

"Ja, det er jeg sikker på", lød svaret.  

Regitze Tilma taler selv mere tilbageholdende om sine chancer på valgnatten.

"Det bliver svært at tælle til tretten", svarer borgmesterkandidaten og uddyber:

"Vi er klar til at kæmpe, og alle mandater er interessante for os. Ikke kun de borgerlige"

Travl dag for finansministeren

Det var en travl finansminister, der  besøgte Brenderup og de lokale venstrefolk i dag. Fem andre vælgerforeninger ventede hans besøg rundt om i landet. Regitze Tilma lagde heller ikke skjul på sin begejstring for besøget:

"Det er fedt med lidt 'attention' fra ministeren", afslørede hun kort før Kristian Jensens ankomst.

Finansministeren gengældte begejstringen med et par rosende ord om Regitze Tilma:

"Med en abdicerende bykonge er der nu brug for et frisk pust, og det er Regitze. Jeg er sikker på, hun kan gøre det meget bedre end Johannes Lundsfryd"

Inger Støjberg i Middelfart 

Kristian Jensen var ikke den eneste landspolitiske Venstre-profil, der dagen før kommunalvalget besøgte Middelfart Kommune. Mandag eftermiddag lagde udlændinge- og integrationsministeren Inger Støjberg også vejen forbi. Kandidaterne fra Venstre var mødt talstærkt op, for at tage imod hende, da hun ankom til Nytorv i Middelfart.

Støjberg deler ikke sin næstformands stålsatte overbevisning om en stor valgsejr til Venstre i kommunen. På spørgsmålet om hvorvidt hun tror på en borgmesterpost til Venstre, svarer hun:

"Jeg håber selvfølgelig på et godt valg for mit parti, og jeg skal jo tro på det, selvom det bliver svært", siger Inger Støjberg og fortæller, at hun er ved at afslutte en seks ugers lang rundrejse i landet med opbakning og frisk energi i kufferten.

Foto: Jacob Andersen

Lundsfryd efter storsejr: børn, skoler og ældreplejen kan forvente bedre velfærd

Forargede borgere i Middelfart efter regionsrådsvalget

Tilfredshed blandt Middelfarts borgere ovenpå nattens resultat

Blandede følelser hos kandidaterne dagen efter valget i Middelfart

Krydserne går i arv i Middelfart

Fra prins Johannes til kong Lundsfryd


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.