Valgdeltagelsen siden 2001 og de nye vælgere til kommunalvalg

Vi kigger nærmere på valgdeltagelsen til kommunalvalg og sammensætningen af de nye vælgere.

Af Murat Tamer
Udgivet 21/11/17 12:04

       

Valgdeltagelsen til kommunalvalg er traditionelt set lavere sammenlignet med folketingsvalg i Danmark.

I 2001 var deltagelsen rekordhøj, fordi kommunalvalget blev afholdt samme dag som folketingsvalget. Den høje valgdeltagelse til folketingsvalg har således hævet valgdeltagelsen for kommunalvalg også. Den lave valgdeltagelse på 65,8 procent i 2009 var den laveste til kommunalvalg i 35 år. Der var derfor stor begejstring, da valgdeltagelsen steg til 71,9 procent i 2013, som var den højeste de sidste tre årtier. I 1981 var valgdeltagelsen til kommunalvalget 73,3 procent. 1981 var også et særligt år, fordi det var første gang, at alle kommuner i hele landet fik mindst et kvindeligt byrådsmedlem.

Mats Joe Bordacconi, der er valgforsker og Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, anslår, at valgdeltagelsen til kommunalvalg 2017 vil være omkring 70,3 procent.

Vælgersammensætning

Ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening er der 4.558.460 stemmeberettigede til kommunalvalg 2017. Knap 400.000 af dem er helt nye vælgere. De nye vælgere består både af unge, der fylder 18 år, og udlændinge, der bor i Danmark og enten er statsborger i et andet EU-land, Norge, Island eller har haft fast bopæl i Danmark i tre år. I gennemsnit er hver femte vælger i landets kommuner nye vælgere.

Der er 362.779 udenlandske statsborgere, som har stemmeret. Deriblandt er 210.355 fra andre EU-lande og Norden. Valgdeltagelsen blandt de udenlandske statsborgere er i den lave ende. Til kommunalvalg 2013 brugte knap 34 procent af dem deres stemme.

De nye fynske vælgere

Der er 34.700 nye vælgere på Fyn i år, som ikke havde stemmeret ved sidste kommunalvalg i 2013. Den største gruppe på 72,8 procent er unge, der er fyldt 18 år siden sidste valg. Der er også en gruppe på 21,9 procent, som består af indvandrere og flygtninge. Det giver 7.600 stemmer. Det er f.eks. flygtninge fra Syrien, som fik asyl i 2013 og 2014.

Alle disse nye stemmer kan have stor betydning for valgets resultat. 

Foto: Colourbox
Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Statistik

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 21/11/19.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Murat Tamer

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.