Langelændernes sammenhold reddede Ebbes liv

Da 67-årige Ebbe Christensen faldt om med hjertestop sidste år, var det ikke en ambulance, men en frivillig organisation, der fik hjertet i gang igen.

Af Oliver Boie, Wincentz Heim
Udgivet 21/11/17 12:49

       

Porcelænet glider ud af Ebbes hånd og smældet kan høres i hele huset, da Ebbe falder mod gulvet.

Ebbes kone, Birgith, skynder sig ud i køkkenet, hvor hun ser, at hendes mand er faldet livsløs om. Tiden står pludselig stille for Birgith, men hun ved, at det drejer sig om sekunder, hvis hendes mand skal reddes.

”Da jeg kommer ud i køkkenet, er han bleg, uden puls og ingen vejrtrækning. Der ringer jeg 112.”, siger Birgith.

Tre minutter efter skubber den frivillige redder Jes Nilsson deres hoveddør op. Han overtager førstehjælpen, og allerede efter ti minutter er han flankeret af to andre frivillige reddere og en hjertestarter.


Langelænderne tager initiativ

På Langeland er det i de fleste tilfælde en frivillig akutredder fra Langeland Hjertestarterforeningen, der rykker ud, når der er tale om et hjertestop.

Da Langeland kun er dækket af én ambulance, har langelænderne valgt at ruste op med over 100 hjertestartere og 170 frivillige akutreddere, der bliver tilkaldt via en app på mobilen, som alarmcentralen kan kontakte.

Ifølge Jes Nilsson var der ingen, der overlevede med hjertestop i 2011, men i 2017 er chancen for at overleve steget til 40%. Det gør Langeland til ét af de steder i Danmark med den bedste mulighed for at overleve et hjertestop.

”Det er alt sammen betalt af langelænderne. Regionen har ikke haft noget med det at gøre,” fortæller akutredder Jes Nilsson.

Men selvom man kunne forestille sig, at langelænderne føler sig underprioriteret af regionen, forholder det sig ikke sådan.

”Akutredderordningen er ikke i stedet for en ambulance – om man så havde to eller tre ambulancer, skal de stadig kunne nå derud på de første ti minutter. Ellers kan man lige så godt lade være,” siger Jes Nilsson.


Politikerne diskuterer ambulancer til trods for de lokales resultater

Nuværende borgmester i Langeland Kommune, Bjarne Nielsen (V), mener, at det ville være gavnligt med en ny ambulance, hvis det ikke er på bekostning af Langelands ene akutbil. Borgmester Bjarne Nielsen fremhæver, at en ambulance bemandet af én paramediciner trods alt har en længere uddannelse modsat de frivillige akutreddere. Men han ser stadig positivt på Langelands Hjertestarterforening.

Formanden for Langeland Hjertestarterforeningen, Henrik Schakow, er enig med den lokale redder Jes Nilsson, og mener ikke, at Bjarne Nielsens (V) forslag om en ny ambulance er vejen frem.

”Det koster nogle penge at have en ambulance holdende, og det ved jeg ikke om ville være klogt,” siger han.

Henrik Schakow mener heller ikke, at det ville give mening med flere ambulancer, selvom politikerne nu under valgkampen taler varmt for at opruste ambulancetjenesten på Langeland. Det handler nemlig ikke om at kunne rykke ud i bil, men at være tæt på, allerede når hjertestoppet sker.


Ebbe håber at flere vil gøre som Langeland

I dag sætter Ebbe Christensen pris på akutredderne, som var med til at redde hans liv. Han håber, at konceptet og flere hjertestartere bliver mere udbredt i hele Danmark.

”En hjertestarter er sådan noget, som man aldrig selv tror, man får brug for,” afslutter Ebbe.

I dag er Ebbe glad for, at der var en hjertestarter og en akutredder som Jes Nilsson, da han fik brug for det. I en kommune som i høj grad består af ældre borgere, har Hjertestarterforeningen været en succes. Men om politikerne alligevel vil bruge pengene på en ny ambulance bliver først endelig afgjort efter valget.

Foto: Wincentz Heim

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 21/11/19.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Oliver Boie, Wincentz Heim

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.