Blanke stemmer i Svendborg kan være udtryk for utilfredshed med politikkerne

I Svendborg Kommune stemmer relativt mange borgere blankt. Medietorvet.dk har talt med en ung vælger, der stemmer blankt. Han mener, at fokus er på at 'stemme bare for at stemme'.

Af Rasmus Jensen, 21/11/17 14:22

       

I dag skal Svendborgenserne ned til valgurnerne og afgive deres stemme. Men det er ikke alle, der sætter kryds ved en kandidat.

En af vælgerne, der ikke sætter kryds på sin valgseddel, er Jebbe Brønd, der er elev på Svendborg Gymnasium.

”Jeg har ikke sat mig nok ind i lokalpolitik. Jeg har prøvet at tage kandidattesten, og den stiller nogle spørgsmål, men den stiller ikke nok spørgsmål. Og så er det nogle spørgsmål, der ikke rigtig siger mig noget.”

Han fortæller, at det er meget forskellige partier som kandidattesten siger at han er mest enig med.

”Jeg ved godt, at de (de forskellige politiske partier red.) går ind for nogle bestemte ting, men de kan godt være enige omkring mange ting som f.eks. grøn energi. Hvem er ikke enige i det?”

Jebbe Brønd mener dog, at det er hos ham selv fejlen ligger. Han fortæller, at han har søgt grundigt for at blive klogere, og han mener, at det er et personligt valg, og at fokus har ligget et forkert sted:

”Der er så meget fokus på, at det er vigtigt at vi stemmer. Men det er også blevet lidt sådan ’stemme for at stemme’ og ikke så meget ’tænkt over om du har lyst til at stemme eller ej.’ Jeg føler, at vi er blevet tvunget til at stemme. Det er jeg ærgerlig over. Der er en ’du-skal-stemme-mentalitet’.”

Pligten er at tage stilling - ikke at stemme

Som en, der stemmer blankt, har han oplevet mange forskellige reaktioner på hans valg. Hans forældre har accepteret hans valg, men hans venner, der selv har givet udtryk for at de vil stemme, er dog af en anden holdning. De har været meget imod, og har sagt ting som: ”Det var dog dumt.”

Jebbe synes ikke, at det er hans pligt som borger at sætte kryds på stemmesedlen.

”Men det er min pligt at tage stilling til det. Jeg føler helt sikkert, at jeg har ansvar for at finde ud af om det er noget jeg vil eller ej.”

Han mener, at han har det for godt til at kunne stemme. Han har så at sige ikke noget at brokke sig over. Han mener dog heller ikke, at det er et argument for at stemme på det siddende byråd:

Jeg har ikke noget problem med, at det ændre sig lidt, eller at der kommer noget der ikke er godt for mig. Jeg håber, at jeg kan brokke mig over noget, eller have et eller andet at bekymre mig om og kunne tage engagement, for lige nu har jeg det rigtig godt. Lige så snart det går meget imod mig, så vil jeg jo selvfølgelig stemme.”

Det er vigtigt at bruge sin stemme

Jebbe mener dog ikke, at hans blanke stemme er det samme som at blive hjemme. Han siger at det er vigtigt at gå ned til stemmeurnen, og vise man har sat sig ind i kommunalpolitikken, og har haft forskellige muligheder men stadig ikke synes, at der er nogen der kan repræsentere sig.

Da Jebbe får at vide, at Svendborg Kommune, ved sidste kommunalvalg, havde den næststørste andel af blanke stemmer, er han overrasket.

Det er ikke noget, jeg oplever her på Svendborg gymnasium. Her synes jeg, at folk har været rigtig flittige til at ville stemme. Men måske er de derude, jeg tror bare ikke, at de tør sige det.

De blanke stemmer kan være et udtryk for sortimentet af kandidater

Mats Joe Bordacconi, der er Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, fortæller, at der er to slags vælgere der stemmer blankt.

Den ene er en tvivlsstemme, hvor vælgerne er meget i tvivl om hvem de skal stemme på. Det kan være fordi at de synes politikkerne ligner hinanden så meget, at det er lige meget hvem de stemmer på.

Den anden type af blanke stemme er proteststemmen. Altså hvor vælgerne siger at de bakker op om demokratiet, og møder op for at sige, at der er ikke nogen af de kandidater der stiller op, som man vil give sin stemme.

Mats nævner, ligesom Jebbe Brønd, at grænserne mellem partierne bliver visket ud, da kommunalpolitik er drevet af konsensus. Der skal laves brede aftaler over midten. Det gør at partierne nærmer sig hinanden, og det kan være svært at se forskellen mellem partierne.

Svendborgs borgere stemmer blankt

Men hvorfor har Svendborg en så høj andel af blanke stemmer, set i forhold til andre kommuner?

”Det kan være udtryk for at der i kommunen, er utilfredshed med politikkerne. Specifikt for Svendborg kan en af grundene være, at borgerne i yderområderne ikke føler sig repræsenteret i byrådet.”

Mats mener dog ikke, at det nødvendigvis er et problem, at der er mange blanke stemmer.

”Ud fra et demokratisk perspektiv vil man ikke sige at det er et problem. Ved at stemme blank viser borgerne, at de har sat sig ind i politik og bakker op om den politiske proces. Men det er et problem for partierne, at borgerne ikke kan finde en kandidat, der repræsenterer dem godt nok.”

Ved kommunalvalget i 2013 var 1,49 ud af 100 af stemmerne i Svendborg Kommune blanke (kilde: kmdvalg.dk). Det placerede Svendborg Kommune som den næststørste kommune med blanke stemmer i Danmark - næst efter Nordfyns Kommune.

Foto: Colourbox

LAs spidskandidat vil ud af politik efter nederlag: Lidt af en befrielse for mig

Svendborgs nyvalgte borgmester: Først skal økonomien i orden

Svendborggenserne: Det bliver mere af det samme

Svendborg mens du sov

Enhedslistens spidskandidat i Svendborg: "Vi er blevet brugt som en trussel"

Rød-blå koalition gør Bo Hansen til borgmester i Svendborg


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.