Flygtningenes glemte stemmer

I jagten på de unge vælgere glemmer kommunerne, at flygtninge også har en stemme til dagens valg. Det udtaler to unge flygtninge selv.

Af Jakob Friis Thorø Lund, Sarah Fiona Murphy, 21/11/17 14:23

       

Det symmetriske ansigt smiler bredt fra den læderbetrukne beigefarvede sofa. Duften af syntetisk æble vidner om, at der ryges vandpibe i det lille tætte lokale lidt uden for Faaborg. 21-årige Ghaith Dgaino flygtede til Danmark fra Syrien for tre år siden sammen med sin familie.

Til daglig læser han på VUC, og dagens kommunalvalg er hans første personlige møde med demokratiet. Han har boet i Danmark i tre år, og kan derfor stemme til kommunalvalget. Men han ved ikke hvordan, eller hvem han skal stemme på. Han forstår ikke, hvordan demokrati fungerer, og hvad man egentligt stemmer om.

Demokratiet er for alle  

For Ghaith er sproget ikke et problem, det lærte han hurtigt. Men han kender ikke til demokratiet i praksis.

”Jeg føler ikke, at jeg forstår de basale ting om hvordan partierne fungerer, hvad de repræsenterer, og hvad jeg kan få ud af at stemme til et kommunalvalg. Jeg ved ikke engang hvad kommunen egentligt laver,” siger Ghaith.

For Ghaith er den demokratiske struktur, som danskerne er opdraget med, fuldstændig fremmed.

”Hvor jeg kommer fra er der flere partier, men lige meget hvilket parti du stemmer på, så vinder den samme kandidat altid,” uddyber han.

Manglende oplysning fra kommunen

Ghaith føler ikke, at der tages nok initiativ fra kommunen og skolernes side til at informere flygtninge om, hvad et kommunalvalg er.

”Mange af dem jeg kender, der er flygtet hertil og kan stemme, har ikke tænkt sig at gøre det. De har ikke nogen, der lærer dem, hvad det hele går ud på,” fortæller Ghaith.

Manglende oplysning er noget den 24-årige Salah Zada, der også er flygtning fra Syrien, nikker genkendende til. Det er næsten tre år siden, at han tog et valg og flygtede fra sin fødeby Aleppo, men på den korte tid har han færdiggjort sprogskolen og læser nu til dagligt på HF.

Han behersker det danske sprog, og er politisk engageret, men mener også, at kommunen gør for lidt for at forklare flygtninge om demokrati og kommunalvalg.

’’Det jeg hører fra mange er, at de simpelthen ikke kender til demokrati og kommunalvalg, og jeg føler ikke kommunen gør os opmærksomme på det, desværre,’’ siger Salah.

Salah styrer til dagligt frivilligorganisationen ’Venligboerne’ i Faaborg. Sammen med Lene Kohlmetz Robdrup arbejder de for at nedbryde barrierer mellem danskere og flygtninge. Når det kommer til demokrati, så er han bange for at mange flygtninge kan føle sig glemt derhjemme.

’’Når vi kigger på integration og flygtninge, er vores fokus på hvordan vi kan samle hinanden. Vi er smukkest og bedst, når vi er sammen. Det giver ikke mening, at man står alene, og jeg er bange for at flere føler sig glemt under kommunalvalget.’’

Netop derfor bliver demokrati og kommunalvalget ofte vendt hos Venligboerne.

’’Hver gang vi i Venligboerne er samlet, så fortæller jeg de andre, at det er vigtigt at man stemmer. Vi forklarer dem om partierne og deres ideologier. Vi hjælper og guider dem, hvis de ønsker det,’’ fortæller Salah.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er de fleste flygtninge kommet til i 2015, så der er mange, ligesom Salah, der lige præcis ikke kan stemme, da de ikke har været bosat i tre år, men derfor føler han stadig at kommunen fejler.

’’Hvis du spørger mig, er der stadig mange stemmer at hente både nu og på sigt. Jo før folk bliver oplyst, jo bedre. Det er mit klare indtryk at, der er mange, der gerne vil stemme og lære om det danske demokrati.”

Salah håber, at kommunen fremover vil tænke på en forbedret oplysning og en mere målrettet indsats over for flygtninge, som ikke kender til det demokrati, vi har i Danmark:    

’’Det ville ikke kræve meget af kommunen at lære os om demokratiet og kommunalvalget. De ville nemt kunne samle folk foran en, der kunne forklare og give os basale informationer. Det ville ikke kræve mere end to timer, og det ville helt klart hjælpe. Interessen er der fra flygtningenes side. Jeg håber, at de vil tænke på det fremover for en stemme er rigtig vigtig.’’

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af DR er det kun 25 ud af 98 kommuner, der har målrettede kampagner eller indsatser rettet mod flygtninge og indvandrere. Faaborg-Midtfyn er ikke en af de 25, og har kun to kampagner: én henvendt mod alle borgere, og én for 18-25 årige.

 

Foto: Rebecca Tolberg

Hans Stavnsager: Det ’’ultimative’’ er opnået

Slagterigrunden: Erhvervslivet håber på hurtig afklaring efter valget

🔊 Vælgernes reaktioner på valget i Faaborg-Midtfyn

Emma Have (LA): Vi var for uerfarne

Skævvridning i balancen af mandelige og kvindelige kandidater til kommunalvalget i Faaborg-Midtfyn

Thygesen giver teten videre


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.